Din garanti for korrekt faglig og professionel træpleje i Nordjylland
European Tree Worker (ETW) certificering
Hvad skal man kunne for at kunne blive certificeret?
Han/hun skal kunne:
-Forklare de grundlæggende vækstbetingelser, funktion, opbygning, udvikling og stadier af et træs vækst for at kunne tage stilling til den passende træpleje.
- Tage hensyn til naturens egne faktorer på stedet og forstå hvilken effekt det har på vækst og udvikling af træer, for at kunne tage stilling til passende træpleje.
- Kende de vigtigste vedplanter indenfor sit arbejdsområde.
- Vurdere kvaliteten af planteskoletræer.
- Forstå betydningen af fredningssager og miljøbeskyttelse for træpleje.
- Genkende basale træsygdomme, skadedyr og andre stressfaktorer.
En certificeret træplejer skal herudover være i stand til følgende:
- At forstå opgaver indenfor vedligeholdelse af træer og være istand til at betjene og vedligeholde materialer, maskiner og redskaber.
- At følge de relevante nationale sikkerhedsregler.
- At forstå og kunne anvende almindelige arbejdsprocedurer for:
- Forbedringer af plantestedet,
- Plantning og flytning af træer,
- Beskyttelse af træer på byggepladser under udgravning,
- Stabilisering af stammer og grene,
- Sammenbinding af trækroner ved opsætning af stabiliseringswirer,
- Forebyggelse af skader og pleje af skader på stammer og rødder,
- Beskæring af træer, samt
- Fældning af træer.
- At finde strukturelle svagheder i træer og påvise dårlig sundhedstilstand,
- At forstå og kunne bruge stiger og mobile arbejdsplatforme,
- At bedømme hvilken klatreteknik der vil være passende at benytte, samt
- At overvåge træers helbredstilstand og sikkerhed og stille simple diagnoser om skader på træet.
Hvem kan certificeres?
Der er åben adgang til eksamen for de der er i besiddelse af de faglige evner der kræves for at kunne udføre det ovennævnte arbejde.
Af specifikke krav gælder bl.a. at kandidater skal have bestået;
- Prøve i førstehjælp.
- Være uddannet i brug af motorsave i henhold til gældende danske regler.
- Have mindst ét års praktisk erfaring i træpleje samt ikke mindst
- Skal kunne klatre i træer.